Verdens skabelse og undergang er nært knyttet til opfattelsen af tiden. Hinduer opfatter ikke verdensforløbet som lineært fremadskridende, men som cyklisk/cirkulært. Dvs. tiden består af forskellige cyklusser, hvor verden skiftevis skabes og går til grunde i det uendelige.

I hinduistisk kosmologi eksisterer universet i 4.320.000.000 år, som er én dag i skaberguden Brahmas liv (kaldes også for "kalpa"). Derefter bliver universet tilintetgjort af ild og vand, og derefter hviler Brahma én nat, som også varer 4.320.000.000 år. Et år i Brahmas liv består af 360 sådanne kosmiske dage og nætter, og Brahma lever i 100 år.

Når de 100 år er gået, går der endnu 100 år før Bramha igen bliver genfødt og alt starter forfra.

Brahma's liv er inddelt i 1000 cyklusser kaldet Maha Yuga (the Great Year). Maha Yuga, hvor mennesket opstår og forsvinder, inddeles i 71 dele, som hver består af 14 Manvantara (1000) år. Manvantara er Manu's cyklus. Manu er den, som skaber og hersker over mennesket. Hver Maha Yuga varer i 4.320.000 år.

Hver Maha Yuga består af en serie af 4 kortere yugaer (tidsaldre). Hver yuga bliver dårligere og dårligere set ud fra et moralsk synspunkt, og længden af dem bliver også kortere, og hver for sig repræsenterer yugaerne et fald i menneskenes moral, fromhed, styrke, lykke og livslængde.