Laksmi er gudinden for rigdom og personificeringen af skønhed, elegance og charme. Der er et vedisk vers, der hedder ”Srisukta”, som består af påkaldelse og bøn til Laksmi. Dette vers siges mens man beder til Laksmi. Hvis vi kigger på nogle af de udtryk i Srisukta, vil vi kunne se Laksmis udseende, natur og herlighed:
- ”Hiranyavarnam” – Laksmi er farven på guld.
- ”Padmavarnam” – fra farven på en lotus.
- ”Adityavarne” – Laksmi er så skinnende ligesom solen.
- ”Padmavarna” – ansigtet er så smukt som en lotus.
- ”Padmadalayatakshi” – hendes øjne er store og smukke som kronbladene på en lotus.
- ”Padmamalineem” – en som bærer på en krans af lotusblomster.
- ”Sarasijanilaye” – en som sidder på en lotusblomst.
- ”Sarasijahaste” – en som holder en lotusblomst i hendes hånd.
Laksmi elsker lotusblomster. Derfor omtales hun også som ”Padmapriye” (en som elsker lotusblomster) i Srisukta.
Nogle gange afbildes hun som siddende i en lotusblomst, mens man andre gange ser hende stå op i en lotus. På hendes billeder ses guldmønter at falde ned fra hendes håndflader som symbol på rigdom.
{mosimage}Hvordan Laksmi kom til verden, beskrives i den hinduistiske mytologi kaldet Samudra Manthan (At kværne oceanet). Legenden fortæller om hvordan guderne og dæmonerne kværnede mælkeoceanet, hvorfra mange skatte og fordele kom til verden. En detaljeret beskrivelse af Samudra Manthan kan læses under Vishnus 2. avatar som skildpadden Kurma.
Kort fortalt går legenden ud på, at krigerguden og herskeren over paradiset, Indra, en dag kom til at fornærme en vismand, der nedkaldte en ”forbandelse” over ham, hvilket betød, at Indra mistede sin magt og rigdom. Dæmonerne så Indras svaghed, og indtog paradiset. Indra søgte hjælp hos Brahma, og Brahma søgte hjælp hos Vishnu. Vishnu bad dem om at blive venner med dæmonerne, og sammen med dem prøve at kværne mælkeoceanet for at finde ”amrit”, som kunne give dem magt og evigt liv. Dæmonerne og guderne brugte bjerget Mandara og slangen Vasuki til at kværne mælkeoceanet. Ligesom man får smør ved at kværne mælk, så fik menneskeheden og guderne mange ting ved at kværne mælkeoceanet, og ét af dem var gudindien Laksmi.
Den himmelsk smukke gudinde kom til syne midt i mælkeoceanets bølger stående på en fuld udsprungen lotus. Hun havde en lotuskrans om hendes hals, og holdt en lotus i hendes hånd.
Vismændene begyndte at recitere hymner for at prise hende. Gandharvaerne sang mens Apsaraerne dansede. Elefanterne på begge sider begyndte at stænke helligt vand fra Ganges floden på hende og badede hende, og hun fik derfor også navnet Gajalaksmi. Fordi hun blev født i mælkeoceanet, så bliver hun også kaldt for Samudratanaya.
Kongen over havene tog sin naturlige form, og erklærede Laksmi for at være hans datter. Han gav hende smukt tøj og smykker, og gav hende en lotuskrans, som Laksmi lagde om Vishnus hals. Derved blev hun hans kone, og et symbol på hans kraft.
Laksmis storhed bliver udtrykt i bøger som Vishnupuranam. Krigerguden og herskeren over paradiset, Indra, lovpriser Laksmi på følgende måde:
”Vi bøjer for dig, oh Universets Moder. Du er midlet for fuldførelse af alt arbejde. Du renser universet. Du skænker rigdom og visdom. Du er også Saraswati – legemliggørelsen af al viden. Du er selv-uddannet, som resulterer i frelse. Oh Mahadevi, disciple opnår alt – hustru, børn, hus, venner, penge og korn – med en glans fra dig. Oh Moder, du og din mand, Narayana, har omfattet verden. Folk har godt helbred og glæde på grund af jeres venlighed. Du er Universets Moder; Vishnu er dets fader. Uden jeres venlighed vil folk miste styrke, renhed, kraft og de gode karakteristika. Alt dette er opnået på grund af din nåde. Moder, forlad os aldrig.”
Laksmis indflydelse dækker mange områder af viden. Tale, moral, visdom, tilfredshed, musik, religiøs ofring, glans, rigdom, styrke, skabelse, floder og kvæg – alt dette har deres kilde i Laksmi. Legender fortæller, at alle kvinder i verden er former af Laksmi.
Laksmi er den mest trofaste ledsager som hustru i livet. Hun har altid vist sig som Vishnus kone i hver hans inkarnation. Da Vishnu tog form som Vamana (dværgen), kom Laksmi til verdenen som en lotus (Padma eller Kamla). Da Vishnu tog form som Parasurama, fulgte Laksmi med som hans kone Dharni, og da Vishnu tog form som Rama, kom Laksmi med som hans hustru Sita. Med Vishnus Krishna avatar kom Laksmi i to former – først som Radha og senere som hans hustru Rukmini. Ifølge gamle legender, så bor Laksmi på Vishnu’s bryst. Derfor kaldes Vishnu også for Srinivasa. I den, som ”Sri” (Laksmi) bor, er Srinivasa.
Laksmi har mange navne. Hun bliver bl.a. kaldt for følgende: Loka Mata (Verdens Moder), Jaladhi-ja (den oceanfødte), Hari Priya (elsket af Vishnu), Padma (født siddende på en lotus), Mahalaksmi, Varamahalaksmi, Dhanalaksmi og Amritalaksmi.
I mytologien symboliserer hun forskellige ting, når hun befinder sig på bestemte områder af en person. Når hun står ved fødderne, så giver hun husets gaver. Når hun står på lårene, giver hun rigdom. Når hun står på brystet, giver hun et barn med held. Når hun står på genitalierne, giver hun en heldig hustru. Når hun står på hjertet, opfylder hun ønsker. Når hun står omkring halsen, så kommer man til at møde dem man holder af eller forsvundne familiemedlemmer. Når Laksmi står på hovedregionen, så giver hun skønhed og elegance.
Gudinden er ofte afbildet med 4 arme, men hun afbildes også med 2 eller 6 arme. Hun har ikke et decideret tempel for sig selv, men fremstår sammen med Vishnu som hans hustru. Hun bliver tilbedt i butikker og hjem – specielt på helligdagen Deepavali, hvor hun tilbedes sammen med Ganesha i de fleste forretningsdrivendes hjem.
Laksmi bringer held, og hvis det ikke går godt, så personificeres uheldene med Alaksmi – Laksmis søster.
Kilde:
http://www.webonautics.com/