Saraswati er visdommens gudinde, og hun er hustru til skaberguden Brahma. Hun er repræsenteret som en særdeles smuk kvinde iført hvidt tøj, enten siddende eller stående på en lotusblomst, hvor hun spiller på et musikinstrument.
Saraswati står for og beskytter kunst og hun krediteres for skrivekunsten, digte og videnskab. Gudinden fejres på en helligdag, Saraswati puja, hvor hun bliver tilbedt af børn og unge, filosoffer, kunstnere osv. der beder om hendes velsignelse.
Saraswati er også gudinden for sprog, gennem hvilket vores viden kommer til udtryk, og hun menes at være grundlæggeren af det hellige sprog, sanskrit, de hellige skrifter og lærdom. Hun forbindes også med tanker og intelligens, og symboliserer det sammenhængende sprog, som gør os mennesker særlig og fornuftig, og har fået os til at tænke og forestille, og skabe de ting vi kender i dag. Hendes kosmiske og skabende kraft har gjort, at vi mennesker har opnået en dominerende rolle blandt alle skabninger på Jorden.
Saraswati siges også at være manifesteret der hvor menneskets kultur er til stede, og hun bidrager med kunst og videnskab i menneskets kultur, og repræsenterer den rigdom og mangfoldighed der findes hos civilisationen.
I de hellige skrifter, vedaerne, beskrives Saraswati som den mytiske hellige flod, Saraswati, i Indien, men i hymnerne beskrives hun både som en flod og som en guddom. Den hellige flod, som nu er indtørret, beskrives i Rig Veda som "hende, der går rent fra bjergene så langt som til havet".
Ifølge Mahabharatham blev Saraswati floden lagt tør på grund af en forbandelse, som vismanden Utathya. Som en flod er Saraswati lovprist for at have en gødende og rensende evne, og for at give frugtbarhed og rigdom.
Rig Veda omtaler hende ikke specifikt som gudinden for tale, men bl.a. i Mahabharatam får hun denne status.
Ifølge de hellige skrifter, Brahma-vaivarta puranam og Devi bhagavata puranam, delte Krishna (der opfattes som selve Gud i hinduismen, da han er den 8. avatar af Vishnu) sig i to (en mand og en kvinde / sjæl og stof) for at fortsætte med skabelsen. Den kvindelige halvdel manifesterer sig i fem former, dynamiske krafter, hvoraf den ene er Saraswati.
Det siges også, at Saraswatis oprindelse kommer fra Krishnas tunge, eller Brahmas tunger (eftersom han har 4 eller 5 hoveder), og det siges også at hun har sin oprindelse i Vishnu. Disse mytologiske historier til tungen symboliserer, at hun har med den skabende kraft og sprog at gøre.
Saraswati er afbildet med 4 arme, og de symboliserer de 4 aspekter af menneskets personlighed i forbindelse med indlæring; sind, intelligens, ego og årvågenhed. 
I den ene hånd holder hun de hellige skrifter (vedaerne), og i den anden hånd holder hun på en lotus, som symboliserer ren viden, og med de to sidste hænder spiller hun på et musikinstrument kaldet veena, hvor hun spiller livets og kærlighedens musik.
Hendes hvide tøj symboliserer renlighed, og Saraswatis transportdyr er en hvid svane eller en gås.
Ligesom Saraswati har hendes transportdyr, svanen, en transcendent natur, der fjerner dem fra urenheder fra den naturlige verden.
Svanen symboliserer spirituel transcendens og perfektion i hinduismen. Hellige mænd og helte bliver ofte kaldt for paramaharnsa (øverste svaner), da de er kommet hinsides den fænomenale verdens begrænsninger og svagheder.
Den lotus som Saraswati sidder på, symboliserer det samme som svanen, og viser, at Saraswati er transcenderet fra den fysiske verden. Hun flyder pletfri, ren og smuk ovenover den fysiske verdens mudrede svagheder på lotussen. Selvom lotussen har sin stilk og rødder i det mudrede vand (ligesom mennesket har sine rødder i den fysiske verden), så er lotusblomsten perfekt i sig selv, da den har transcenderet sig op af det mudrede vand og sprunget ud som blomst.
Saraswati inspirerer mennesket til at leve på sådan en måde, at de kan transcendere deres fysiske begrænsninger gennem den igangværende skabelse af kultur.
Sarawati er sjældent beskrevet som havende et skræmmende aspekt, og er derfor ofte skildret som rolig og fredelig.
Saraswati bliver også kaldt for: Vagdevi (gudinden for tale), Jihvagravasini (hvilende foran på tungen), Kavijihvagravasini (hende der hviler på digteres tunge), Sabdavasini (hende der hviler I lyd), Vagisa (sprogens frue), Mahavani (besiddende betydelig sprog), Smrtisakti (hukommelsens kraft), Jnanasakti (videnskabens kraft), Buddhisaktisvarupini (hvis form er intelligensens kraft), Kalpanasakti (de formende idéers kraft), Pratibha (intelligens), Vedagarbha (Vedaernes oprindelse), Sarvavidyasvarupini (videnskabens form), Sarvasastravasini (den som hviler i alle bøger), Granthakarini (hende som er årsag til bøgers tilblivelse), Jaganmata (Verdens moder), Saktirupini (den hvis form er kraften), Visvarupa (hende der indeholder alle former) og mange andre navne, der fortæller om hendes egenskaber.
Kilde:
http://www.webonautics.com/
http://www.mailerindia.com/