Kali Yuga er den 4. tidsalder i hver Maha Yuga. "Kali" betyder strid og krig. Det er den mørkeste tidsalder, hvor dharma kun står på 1 af sine 4 ben, og der eksisterer knap nok en kraft.
Vishnu er stadig den herskende Gud i form af Shiva-Rudra - ødelæggeren af livet på Jorden.
I Kali Yuga opnår folk fornem rank i samfundet ud fra hvor mange penge de har og hvor meget de ejer i stedet for ud fra deres moralske kraft. Kraft/dyd er kun målt ud fra materielle goder. Politisk lederskab falder i hænderne på tyve, kriminelle og terrorister, der bruger deres magt til at udnytte folk. Verden vil vrimle med fanatikere, ekstremister og åndelige kunstnere, der vil få mange tilhørere. Falske og vildledende religioner vil spredes over hele kloden.
Ægteskab mellem mand og kone bindes kun sammen af seksuel lidenskab. Kvinder og børn bliver misbrugt og forladt, og mange familier bryder op pga. utroskab. Desuden vil der ske mange voldtægter.
Folk opnår succes gennem løgne, og de lever også med frygten for hunger, sygdomme og død. Mange vil være grådige, uartige og nådesløse. Lov og retfærdighed bliver kun bestemt af ens prestige og magt. Linga Puranam (kap. 40) beskriver menneskeracen i Kali Yuga som forfængelig, dum og ansporet af de laveste instinkter, og at de foretrækker falske ideer, og ikke tøver med at forfølge vismændene, de intellektuelle, filosoffer osv.
I kali Yuga er det kun de fattige der er ærlige, og den kraft der er tilbage er kun medlidenhed.
Det hårde vejr og primitiv levemåde vil fører til ødelæggende sygdomme, og folk vil efterhånden opfattes som gamle, når de når alderen 23. Desuden vil der mangle vand, og landmændene vil opgive at dyrke jorden, og i stedet flytte mod de overbelastede byer.
Vishnu Puranam (6.1) skriver, at folk i denne tidsalder vil spise deres mad uden at vaske hænder, at munke vil bryde deres løfter om cølibat, at køer kun vil blive holdt i live pga. deres mælk, at folk vil prøve at migrere til lande hvor fødevarer er lettere tilgængelig, at folk er uden glæde og fornøjelse og at mange også begår selvmord.
En del bedragere vil også påstå at de er guder i denne tidsalder, og ateismen vil blomstre i denne tidsalder. Til slut vil verden bukke under på grund af oversvømmelser, brande og ondskab, indtil en frelser - en inkarnation af Vishnu ved navn Kalki, vil komme og genoprette verden og dharma.
I Kali Yuga bliver det onde tilintetgjort, og en ny Maha Yuga med Kriti Yuga vil starte igen.
Vi lever i dag i Kali Yuga, som startede d. 18. februar 3.102 år før Kirsti fødsel kl. 02.27 (beregnet af hinduistiske astrologer efter vedaernes beskrivelse af himmellegemernes position i vores tidsalder).
Kali Yuga varer i 432.000 år.
Kilde:
http://1stholistic.com/Prayer/
http://en.wikipedia.org/wiki/
http://www.veda.harekrsna.cz/encyclopedia/kaliyuga.htm