Der var engang en dæmonkonge, der hed Hiranyakashibu. Efter nogle anbefalinger fra hans guru, Shukracharya, foretog han nogle strenge bod for Brahma, og Brahma viste sig for ham. Dæmonkongen bad Brahma om 3 velsignelser, som han håbede ville gøre ham udødelig. De 3 ønsker var:
- at intet dyr eller menneske måtte kunne slå ham ihjel.
- at hans død ikke måtte forekomme hverken udenfor eller indenfor hans palads.
- at hans død ikke måtte forekomme på en dag eller nat.
Da Brahma havde velsignet ham med disse 3 ønsker, så troede dæmonkongen, at han var blevet udødelig, og begyndte at torturere helgener. Men det gik ikke op for dæmonkongen, at intet menneske kunne være udødeligt, og han begyndte at tvinge hans undersåtter til at tilbede ham som Gud.
Dem som nægtede at tilbede ham som Gud blev enten slået ihjel eller smidt ud af hans kongerige. I mellemtiden var hans hustru gravid, og hun plejede at lytte til Bhagavatha af Naradha Maharishi. Hun gav senere fødsel til sønnen Prahlada. Da Prahlada i hans fostertilstand lyttede til Bhagavatha, så blev han en Narayana (Vishnu) tilbeder.
Prahlada sang hele tiden ”Om Namo Bhagavathe Vasudevaya”, og det lykkedes ikke for dæmonkongen at omvende hans søn til at tilbede ham.
Prahlada blev ved med at tilbede Vishnu, og begyndte at omvende mange børn til at gøre det samme. Det førte til at dæmonkongen gjorde mange horrible ting mod Prahlada. F.eks. skubbede han sønnen ud fra et bjerg, men Prahlada kom altid uskadt tilbage eftersom hans tro på Vishnu var meget stærk.
En dag blev dæmonkongen så træt af sønnen, at han ville prøve det sidste for at gøre en ende på ham. Han bad derfor sønnen om at vise hans Gud for ham, og hvis det ikke lykkedes, så skulle Prahlada begynde at tilbede hans far som Gud.
Prahlada fortalte sin far, at hans Gud Narayana (Vishnu) var over det hele – endda i søjlerne og selv i de mindste partikler. Dæmonkongen gik derefter hen til en søjle og brækkede den midt over for at se, om Gud var der.
Men i det øjeblik kom Gud i form af Narasimha, og tog fat om dæmonkongen og gik hen til dørtærskelen og dræbte dæmonkongen.
Prahlada sang en lovprisningssang for Narasimha og Laksmi (Vishnu’s hustru) og han fik deres velsignelse.
Grunden til at Vishnu tog avatar som en menneskeløve, var fordi han ikke måtte bryde den velsignelse, som dæmonkongen havde fået af Brahma.
Derfor tog Vishnu form som Narasimha – der hverken var menneske eller dyr. Vishnu dræbte også dæmonkongen ved dørtærskelen fordi det hverken lå inde eller udenfor paladset, og han dræbte ham på overgangen mellem dag og nat.
