I de religiøse tekster, uanset hvilken religion man tror på, hører vi om mirakler, der har fundet sted. Men i denne moderne verden er vi ikke længere tilbøjelige til at tro på mirakler, og prøver at bortforklare nogle, når der en sjælden gang sker et mirakel.
I 1995 skete der et mirakel i Indien, som bredte sig til hele verden - heriblandt også Danmark. Verden over begyndte hinduistiske gudestatuer at drikke mælk. Her er et tilbageblik på dette mirakel om hvordan det begyndte, hvilken videnskabelig forklaring der blev givet og om hvad miraklet skulle fortælle menneskeheden....
Det begyndte d. 21. september 1995, hvor en ganske almindelig mand i New Delhi havde en drøm om at Ganesha (visdoms- og lykkegud med elefanthoved) havde brug for lidt mælk. Han vågnede tidlig morgen og skyndte sig hen til det nærmeste tempel, hvor en skeptisk præst lod ham give en skefuld mælk til en lille stenstatue. Begge var derefter vidne til med stor forbløffelse, at mælken forsvandt.
Denne nyhed spredte sig med stor hastighed, og millioner af folk i alle aldre strømmede til templerne for at ofre mælk til Ganesha. Over 1 mio. liter mælk blev solgt, og ikke kun Ganesha drak mælk - men også Shiva, Parvati og Kartikeya og andre guder drak mælk.
I løbet af middagstid bredte nyheden sig til bl.a. England, Canada, Kenya, Singapore, Thailand, Dubai og Nepal, og her kunne man også opleve, at gudestatuerne drak mælk. Det fik World Hindu Council til at erklære at et mirakel var ved at ske.
Ikke kun i templerne begyndte gudestatuer at drikke mælk, men også hjemme hos nogle folk, der havde små gudestatuer derhjemme. Mange folk stod i kø i flere timer for at give guderne mælk, og selv veluddannede indere blev overbevist om at der ikke kunne være en naturlig forklaring på dette mirakel, efter at de med deres egne øjne så mælken forsvinde foran statuerne.
Klik her for at se video i Media Player
I Danmark besøgte mange mennesker templerne i Herning og Brande for at give guderne mælk. Miraklet blev også omtalt i de danske medier.
I Hong Kong besøgte flere end 800 mennesker hindutemplet i Happy Valley, hvor Ganesha, Krishna og Brahma statuer drak mælk. Præsten i templet fortalte, at Ganesha statuen havde drukket 20 liter mælk.
I England besøgte 10.000 mennesker i løbet af 24 timer Vishwa Temple i Southall (London), hvor Nandi og en bronze-statue af kobraslangen Shash Naag drak mælk.
I Wimbledon i Sydlondon drak Ganesha også mælk, men foruden det begyndte der også fra et alter med Sai Baba billede, at strømme vibuthi ud fra Sai Babas pande og strømme nektar (amrit) fra hans fødder.
Rikee Verma, en journalist fra The Times avisen skrev; "Værende en religiøs person, gik jeg først op i soveværelset.... og placerede en skefuld mælk foran et foto af Ganesha, og blev forbavset over at se at skeen i løbet af sekunder var blevet halvtom. Jeg tjekkede efter for at se om glasrammen var våd. Men den var tør. Jeg kunne ikke tro på det jeg så. Dette var tydeligt en besked fra guderne om; "Vi er her, her er beviset". Jeg gik derefter til Sri Ram Mandir (tempel) i Southall... Jeg placerede en skefuld mælk under snablen og i løbet af nogle sekunder var skeen tom... Andre som var vidner til miraklet blev fyldt med emotion. "Vores gud er endelig kommet til os", fortalte en."
I Kenya, fortalte præsten Narinder Kumar Shastri for Shree Sanatan Dharma Temple, at folk fra forskellige religioner og forskellige nationaliteter kom for at give mælk til Ganesha. Især unge hinduer blev styrket i deres tro, og nogle blev også omvendt til hinduismen.
I Nairobi fortalte en forretningsmand ved navn Bhagani, at han for 2 år siden havde hørt om at Morari Bapu havde forudsagt at der i 1995 ville ske et mirakel og at en avatar ville komme til Jorden. Bhagani troede, at det omtalte mirakel måtte være dette med at guderne drak mælk.
Fænomenet begyndte at aftage før dagens slutning i Indien (17. september 1995), hvor mange statuer holdt op med at drikke mælk allerede før midnat. Dog fortsætte miraklet i dagevis udenfor Indien, men generelt stoppede fænomenet inden oktobers begyndelse i år 2005.
Miraklet blev foruden i de tamilske medier, også omtalt i CNN, BBC, New York Times, Guardian, danske medier m.m. Aldrig før i historien havde sådan et mirakel fundet sted på samme tid over hele verden.
Et enkeltstående tilfælde?
En anden interessant ting er, at det ikke er en enkeltstående tilfælde. Den 20.-21. august år 2006 skete det igen, men denne gang var det kun statuer af Ganesha, Shiva og Durga, der drak mælk. Den 20. august i byen Bareilly i delstaten Uttar Pradesh i Indien begyndte fænomenet, og bredte sig igen til hele Indien. Fænomenet genopstod kun nogle dage efter at der blev rapporteret om fænomenet med at saltvandet i Mahim bugt ved Mumbai, som er forurenet med industriel affald var blevet sødt.
Det siges også at have fundet sted d. 12. januar 2008:
En videnskabelig forklaring
Videnskabsmænd fra Indiens Ministry of Science and Technology besøgte også et tempel i New Delhi, og gav en gudestatue noget mælk der var farvet med et naturligt farvestof. De var også vidne til at mælken forsvandt, og at farvestoffet lagde omkring gudestatuens mund. Videnskabsmændende forklarede miraklet med, at det måtte skyldes capillary action, som betyder, at en substans er i stand til at tiltrække en anden substans ind i det, da de adhæsive intermolekylære kræfter mellem væsken og substansen er stærkere end de kohæsive intermolekylære kræfter inde i væsken. Et eksempel er et papirhåndklæde der suger væske fra en overflade, eller en porøs svamp der suger væske til sig.
Det vil sige at mælkens overfladespænding fik væsken op og ud af skeen, som så derefter løb ned af statuen pga. tyngdekraften.
Videnskabsmanden professor Yash Pal mente desuden, at det hele måtte være religiøs massehysteri, hvor en gruppe personer oplever det samme, selvom dette heller ikke kan forklares. Dvs. hvor man forklarer et mysterium nærmest med et andet mysterium.
Hvorfor bliver det stadig betragtet som et mirakel?
Man skulle tro, at efter den videnskabelige forklaring, at dette ikke var et mirakel, men der var mange indikationer på, at det her mirakel ikke kunne bortforklares med nogle videnskabelige teorier.
Hvis porøse statuer sugede mælk til sig, som en svamp, hvorfor udvidede de sig ikke? Eller hvorfor var der så ikke flere liter mælk på gulvet hvis tyngdekraften sugede mælken ned fra statuen? Hvordan kunne det være at selv statuer af træ, sten og metal og billeder af hinduguder drak mælk, når nogle af disse ikke er porøse? Hvordan kunne det foregå over hele verden? Hvorfor drikker de statuer så ikke mælk hver dag?
Mange svar som videnskaben ikke kan give et svar på. Deres terori om capillary action kan heller ikke forklare hvorfor miraklet kun fandt sted i 1 dag i Indien, mens den f.eks. fandt sted i 6 dage i Northridge California Hindi Temple. Desuden bliver hinduguder badet i mælk til pujaer hver dag, så her kan capillary action heller ikke bruges til at forklare hvor statuerne her ikke suger mælk.
Derfor betragtes dette stadig som et mirakel.
Hvorfor fandt dette mirakel sted?
Det er der ingen der ved med sikkerhed, men mange hinduer mener, at det er et tegn på at en gud var blevet født på Jorden for at redde menneskeheden fra det onde. Både Krishna Anratar Dubey (en respekteret indisk astrolog) og direktøren for templet i Southall, Hr. Bharbari, mener det samme, og begrunder det med at ifølge mytologierne i hinduismen og de hellige bøger, så finder sådanne mirakler sted, når en stor Sjæl nedkommer til Jorden for at bekæmpe det onde - som f.eks. Jesus og Krishna.
Det er ikke første gang, at vi mennesker får nogle tegn. Da Kali Yuga begyndte for 5000 år siden, skete der forstyrrelser i sæsonerne, og gudestatuer i templerne begyndte at græde, stønne og svede. Det var som om de ville forlade. Det fortæller den hellige skrift Srimad-Bhagavatam (1.14.3.20). Normalt skal man udføre nogle specielle yagnas (ceremonier) for at få Gud til at acceptere ofringer fysisk. Men for første gang efter 5000 år har Gud accepteret mælke-ofringer fra alle mennesker over hele verden.
Selvom man prøvede at forklare dette mirakel med teorier som capillary action og massehysteri, så blev konklusionen, at der havde fundet et uforklarligt mirakel sted.
Kilder:
http://en.wikipedia.org/wiki/
http://en.wikipedia.org/wiki/
http://www.ibnlive.com/news/
http://www.mcn.org/1/Miracles/
http://www.hinduismtoday.com/