Aum er symbolet på essensen i hinduismen. Aum betyder enhed med Brahman, og det at forene det fysiske med det spirituelle. Det er også symbolet på Gud og hans 3 former som skaberen (Brahma), opretholderen (Vishnu) og ødelæggeren (Shiva) – Treenigheden (Trimurthi).
Aum betragtes som den helligste stavelse, den første lyd fra Gud – og lyden hvorfra alle andre lyd opstår, om det så er musik eller sprog.
I Upanishaderne optræder denne hellige stavelse som en mystisk lyd, som er basis for alle andre hellige mantraer. Aum indeholder fortid, nutid og fremtid.
Ifølge Taitreya Upanishad tildeles sprogenes oprindelse Prajapati, fra hvis meditation opstod de 3 ord; Bhoor, Bhuva og Suah, som repræsenterer hhv. jord, atmosfære og himmel. Fra hans meditation opstod de 3 vedaer (hellige skrifter) og den hellige stavelse Aum, som koordinerede alle sprog og repræsenterede verdens totalitet.
Shiva’s tromme producerede denne lyd, og gennem den kom oktaverne: Sa, Ri, Ga, Ma, Pa, Dha og Ni. Så ved hjælp af denne lyd skaber og genskaber Shiva universet.
Aum er også lydformen for Atman (sjælen).
Upanishaderne fortæller, at altid – eksisterende og ikke eksisterende, kan blive opfattet ved at udtale den hellige stavelse Aum. Den psykoterapeutisk effektivitet ved Aum menes at være grænseløst og dets udtalelse indfrier alle fejl i udførelsen af en ofring.
Ved at meditere på Aum bliver man tilfredsstillet og bliver befriet. Næsten alle bønner og recitationer af hellige tekster starter med udtalelse af Aum.
Aum’s surrogat er Omkar, æret på samme vis og det menes at repræsentere Gud.
Kilde:
http://www.webonautics.com/