• Hvorfor har hinduismen mange guder?


Alle hinduer tror på en stor Gud, som skabte universet. Han er alt. Han skabte mange halvguder, som hans hjælpere.

I hinduismen tror man ikke, at Gud bor langt væk i et fjernt paradis, men at han er en del af enhver individs sjæl, hjerte og bevidsthed, og som venter på at blive opdaget.

Hinduismen er både monoteistisk og panenteistisk. Det sidste betyder, at man ser Gud som eksisterende i og givende liv til alt levende. Panenteisme er en altomfattende koncept, som siger, at Gud både er i verden og udenfor det, og er både immanens og transcendent.

De mange guder i hinduismen skal forstås som meget avancerede eksistenser, som har forskellige funktioner og kræfter. De kan f.eks. sammenlignes med ærkeengle fra kristendommen. Disse "halvguder" betragtes også som forskellige egenskaber af selveste Gud i manifesterede former med forskellige navne.

 

 

  • Tror hinduer på reinkarnation?

Ja, det gør de. Hinduer tror, at sjælen er udødelig og fødes igen og igen i en proces, hvor man opnår erfaringer, lærer om livet og udfolder det religiøse. Når man når det sidste stadie med religiøs oplysning gennem karma, så befries man fra genfødslernes kredsløb (moksha) og forenes med Gud.

Der har været mange eksempler på folk, som har kunnet huske deres tidligere liv. Disse folk har været undersøgt af videnskabsmænd, psykiatere og parapsykologer i gennem den sidste tid, og der er skrevet dokumenterende bøger og lavet videoer over det. De hellige hinduistiske vediske skrifter fortæller om reinkarnation. Men det er ikke kun hinduer, der tror på reinkarnation. Folk der tror på jainismen, sikhismen og buddhismen, indianerne i Amerika, nogle jødiske sekter m.v. tror også på reinkarnation. Selve kristendommen har også forkyndt en form for reinkarnation, men opgav det i det 12. århundrede.Â

Efter døden forlader sjælen kroppen, og tager form som et astralt legeme. Det astrale legeme eksisterer i en ikke-fysisk dimension kaldet det astrale plan, som er et sted, hvor vi også befinder os i drømme.

I dette stadie lærer vi også indtil vi bliver født igen på Jorden i en familie og miljø, som skal styrke vores åndelige bevidsthed og lære. Efter gentagne reinkarnationer med dharma, bliver vores sjæl fyldt med kærlighed, visdom og viden om Gud, og når dette sker, ophører karma og genfødslernes kredsløb.

Formålet med livet er derfor, at elske og tjene Gud, og opnå oplysning og frihed.

 

  • Hvad er karma?

Karma er det universelle princip for årsag og virkning. Vores handlinger uanset om de er gode eller dårlige, vil påvirke os i fremtiden, for at lære os livets lektioner og til at blive bedre mennesker.

Gud skabte karma som et guddommeligt system af retfærdighed, som er selvstyrende og uden tvivl retfærdig. Karma skaber den hensigtsmæssige fremtids gennemlevelse for en person for en aktuel handling.

Hvis vi f.eks. udsættes for en ulykke eller uretfærdighed, så er det ikke Gud, der straffer os, men snarer et resultat af vores egne tidligere handlinger.

De hellige vediske skrifter i hinduismen fortæller, at sår vi godhed, så vil vi høste godhed, og sår vi ondskab, så høster vi ondskab. Derfor skaber vi vores egen fremtid gennem tanker og handling.
Så ud fra hvordan karma virker, så skal vi prøve at leve et godt liv gennem de rigtige tanker, tale, og handling. Dette er dharma.

Karma er en form for energi, som udtrykkes gennem vores tanker, tale og handlinger, og som rammer os igen engang gennem andre folk. Karma får os til at se konsekvenserne af vores handlinger, og får os til at forbedre og rense vores opførsel. Men hvis vi ikke gør, så kommer vi til at lide.

Mange folk opfatter karma som et forudbestemt ”skæbne”, men det er ikke rigtigt.
 

  • Hvorfor tilbeder hinduerne koen?

Koen repræsenterer livets givende natur. Ved at give respekt til koen, der giver mere end den tager imod, så symboliserer det hinduernes respekt til alle dyr.

Koen symboliserer Jorden, den der nærer, den der altid giver, og den ukrævende forsørger. Den repræsenterer også blidhed, tolerant natur, udholdenhed, styrke, moderlighed og ahimsa. I Rig Veda (4.28.1;6): ”køerne er kommet og bragt os god velstand. Lad dem blive tilfredse i vores stalde! Må de give os flere kalve, fler-farvede, givende mælk for Indra hver dag. I gør, åh køer, den tynde mand velplejet; den uelskelige smuk.”.

Ofte misforstås det, at koen er en gud, men det er det ikke.


  • Hvorfor tilbeder hinduerne statuer/billeder?

Hinduerne tilbeder ikke et sten- eller metalfigur. Hinduerne tilbeder Gud gennem afbildningerne, som fremkalder tilstedeværelsen af Gud fra de højere usete verdener, i afbildningerne, så vi kan kommunikere med Ham og modtage Hans velsignelser. Man kan f.eks. tage en telefon som eksempel. Vi taler ikke med telefonen, men gennem den til modtageren.

Guddommen kan også blive fremkaldt og følt i offerild, i et træ eller i en oplyst person. I templerne bliver Gud fremkaldt i helligdommene af præsterne. Gennem yoga og meditation kan vi også selv fremkalde Gud indeni os selv. Alt i alt skal billederne/statuerne betragtes som fokus for vores bøn og hengivelse.

Men hinduerne tror også, at Gud er alle steder og i alt. Der findes hindutempler, som ikke har nogen afbildninger, men kun et yantra, som er et symbolsk/mystisk diagram.

Mange religioner har hellige symboler. I kristendommen findes korset og jomfru Maria statuer. I islam findes den hellige Kaaba i Mekka, og i sikhismen har de Sikh Adi Granth bevaret i det Gyldne Tempel i Amritsar. Jøderne har Arken og Torah, og sådan kunne man fortsætte med eksempler fra de andre religioner.Â

Menneskets sind frigør sig selv fra smerte ved at tænke på former og symboler, som fremkalder religiøs fordybelse, fred og spiritual viden.

Alle religioner har noget helligt, og selv en kristen, der fornægter religiøse symboler fra f.eks. den katolske tro, vil alligevel reagere, hvis en person gjorde noget respektløs med Biblen, da Biblen har en hellig betydning for vedkommende i sindet. På samme måde de hellige ting i andre religioner sammenlignes med hinduismens religiøse afbildninger.


  • Forbyder hinduismen hinduer at spise kød?

Hinduismen har ikke en regel, der siger, at man ikke må spise kød, men religionen fortæller, at man ved at være vegetar opnår minimum skade på andre levende væsener.

Præster og religiøse ledere er vegetarer, så de kan fastholde en høj uskyld og åndelig bevidsthed. Det er desuden en nødvendighed at være vegetar, hvis man skal udøve udbytterig meditation og yoga.

Når vi spiser kød, fisk og æg, absorberer vi de instinktive dyrs vibrationer i vores nervesystem. Dette påvirker kemisk vores bevidsthed, og forøger vores nedre natur, som er tilbøjelig til angst, vrede, jalousi, forlegenhed, harme osv.

Følgende hellige tekster bl.a. om vegetarisme:

Yajur Veda (36.18) fortæller om at udvise godhed mod alle dyr i verden på jorden, i luften og i vandet.

Thirukural et 2200-år-gammelt etisk mesterværk, fortæller; ”Når et menneske indser, at kød er noget fra en anden myrdet skabning, vil det afholde fra at spise det.” (257).

En indisk guru, Maharishi, og hans globale netværk TM, fortæller, at når man slår et dyr ihjel, så lagres der negative energier i dyrets celler, som vi mennesker får overført, når vi spiser kødet. Derfor bliver vi syge osv.
 

  • Har hinduerne en Bibel?

Hinduernes "bibel" er Vedaerne. Veda betyder "viden", og vedaerne består af 4 gamle hellige skrifter (Rig Veda, Yajur Veda, Sama Veda og Atharva Veda), hvis oprindelse ligger før Biblen blev nedskrevet. Hinduerne betragter Vedaerne som Guds ord i nedskrevet form. Vedaerne består af over 100.000 vers, og den omfatter viden lige fra jordisk helligelse til høj filosofi. De fortæller bl.a. også om religiøse tanker, ritualer og meditation.

De ældste dele af Vedaerne siges at være fra omkring 6000 år før Kristi, som blev mundtligt overleveret og derefter nedskrevet i sanskrit, og dermed blev verdens længste og ældste hellige skrift.

Hver af de 4 vedaer har 4 sektioner; Samhita, Brahmana, Aranyaka og Upanishader. Samhita- og Brahmana-delene stadfæster, at Gud er iboende og transcendent, og foreskriver ritual tilbedelse, mantra og religiøse hymner for at oprette kommunikation med den guddommelige verden.

Aranyaka og Upanishaderne omridser sjælens udviklingsrejse, leverer yogifilosofisk træning, og fremlægger sjælens skæbne om at blive forenet med Gud.

I dag er Vedaerne bl.a. tilgængelig i sanskrit, engelsk, fransk og tysk. Men det er især den metafysiske Upanishaderne, der er blevet mest oversat.

 

  • Hvorfor går hinduerne med en prik på panden?

Prikken på panden/mellem øjenbrynene er et religiøst symbol, og hos kvinder også et skønhedsmærke.

Det er et symbol på, at man er hindu, og for mange år siden gik både mænd og kvinder med en prik på panden og havde øreringe. I dag er det mest kvinderne, der bibeholder disse ting. Prikken har også en mystisk mening. Den repræsenterer det åndelige syns 3. øje, som de fysiske øjne ikke kan se. Det 3. øje kan vækkes ved hjælp af yoga, og formålet med det er, at man skal bruge og pleje denne åndelige vision for at sanse og bedre forstå livets indre virke. Det handler nemlig ikke kun om at se med sine fysiske øjne, men også se med "sindets øje".

Foruden det religiøse symbol, så symboliserer en rød prik bl.a. at en kvinde er gift, mens en sort prik bæres af ugifte kvinder og helt små børn for at holde det de onde blikke væk. Selve prikken udtrykker en religiøs betydning for hinduer, ligesom tørklædet gør hos muslimer, halskæder med et kors hos kristne, og den runde hat "jarmulka" hos jøderne.

 

  • Er nogle af guderne i hinduismen virkelig gift?


Det er rigtigt, at Gud ofte er afbildet med en hustru på billeder, statuer og i historier. Men eftersom Gud i hinduismen hverken er en han eller hun, så kan vedkommende heller ikke være gift.

I hinduismen er Gud ofte afbildet som en mand, og hans kraft i manifesteret form som hans hustru. Filosofisk skal det forstås sådan, at Gud og hans energi er eet, og metaforen med det uadskillelige ægtepar, som er afhængige af hinanden, er kun et symbol på denne "enhed". Et eksempel på det er Siva og Sakthi, der ofte afbildes som en person, med hver halvdel af kroppen repræsenterende en mand og kvinde.

 

  • Hvorfor har Krishna en blå hudfarve?


En teori siger, at Vishnu, fordi han er forbundet med vand, bliver afbildet med blå farve. Derfor afbildes nogle af hans inkarnationer inkl. Krishna, også med en blå farve. I hinduismen plejer man ofte at afbilde personer, der har en dyb karakter og evnen til at kæmpe mod det onde, en blå hudfarve. Det skyldes bl.a. også, at Skaberen har givet blå en vigtig betydning i naturen. F.eks. den blå himmel, oceanerne, floderne, søerne og planeten Jorden set udefra. Krishna brugte sit liv på at beskytte menneskene og bekæmpe det onde, så derfor er han afbildet med en blå hudfarve.

 

  • Hvorfor har hinduguderne så mange arme?


I de hinduistiske religiøse skrifter er gudernes udseende og hvordan ritualer for dem skal udføres, beskrevet i mange detaljer. Grunden til at guderne afbildes med mange arme er, at det skal symbolisere forskellige egenskaber. F.eks. holder hver gud forskellige objekter i hver hånd, som hver symboliserer en egenskab for denne gud. Nogle hænder holder ingenting, men positionen af fingrene/håndfladerne symboliserer noget bestemt. F.eks. hvis fingrene peger ned mod jorden, så betyder det at denne gud har en barmhjertig karakter, mens fingre der peger opad betyder at denne gud har en beskytterrolle.

 

  • Hvad er Atman (sjælen)?


Atman er den del af det levende væsen, som er evig og som ikke kan beskrives fysisk. Det er den evige sjæl, som er inden i os, og som ikke har nogle personlige karakteristika. Atman fødes ikke og dør ikke, og det kan gennemtrænge alt og det gemmer på erfaringer og forbliver altid det samme.
I Upanishaderne er meningen med atman uklar, da det i nogle tilfælde står for Brahman (den øverste Gud) eller for det individuelle menneske. Ifølge Vedanta filosofien har atman samme natur som den universelle sjæl (Brahman), og atman søger at bliver genforenet med Brahman gennem den mystiske frigørelse (Moksha).

 

  • Hvilken betydning har farver i hinduismen?


Farverne har en vigtig betydning i hinduismen. Rigtig brug af farverne skaber et miljø, som skal gøre en person glad. Nogle af hovedfarverne, der bliver brugt i religiøse ceremonier er, er rød, gul, grøn (fra blade) og hvid.

Rød:
Rød spiller en yderst vigtig rolle, og den bliver ofte brugt til mange specielle fester såsom bryllupper, festivals, når et barn bliver født osv.Man bruger også et rødt mærke på panden ved ceremonier og andre vigtige begivenheder. F.eks. bærer bruden en rød sari til et bryllup. Rød symboliserer Sakthi (tapperhed).
Et rødt farvet tøj bæres af de guder, som er barmhjertige, modige, beskyttende, og som har styrke nok til at bekæmpe det onde.

Brandgul:
Denne farve repræsenterer ilden og da det onde bliver brændt af ilden, så symboliserer denne farve også uskyld. Det repræsenterer også religiøs afholdenhed. Det er også farven på de hellige mænd og asketere, der har forsaget verden. Det er også krigerkastens krigsfarve.

Grøn:Symboliserer fred og lykke, og stabiliserer sindet. Farven påvirker øjnene positivt og repræsenterer naturen.

Gul: Symboliserer viden og læring. Det symboliserer glæde, fred, meditation, kompetence og mental udvikling. Det er farven på forår og aktiverer sindet. Vishnu, Krishna og Ganesha bærer alle gult tøj, som repræsenterer viden.

Hvid:
Det er en blanding af 7 forskellige farver, og symboliserer derfor lidt af hver af disse farvers kvalitet. Det symboliserer uskyld, renhed, fred og viden. Gudinden for visdom, Saraswati, bærer f.eks. hvidt tøj, og sidder i en hvid lotus. Nogle af de andre guder har også lidt hvidt på deres tøj. En enke bærer ofte også hvidt tøj i sørgeperioden.

Blå:
Skaberen har givet meget af naturen en blå farve (himlen, oceanerne, søerne osv). De guder der har en blå farve repræsenterer mod, myndighed, stabilt sind, dyb karakter, og de er nogle der kan klare svære situationer. F.eks. er Rama og Krishna blålig i huden, da de beskyttede menneskeheden og bekæmpede det onde.

 

  • Hvad er nirvana?

Nirvana er det at blive forenet med Brahman gennem moksha. Dvs. at blive befriet fra genfødslernes kredsløb, sorg, lidelse osv. Bhagavad Gita kalder det for Brahma-nirvana. Den fortæller også, at man kan opnå nirvana gennem udøvelse af yoga.

 

  • Hvilken betydning har bjerge i hinduismen?


I den hinduistiske mytologi spiller bjerge en vigtig rolle, og er et symbol på styrke når guder og dæmoner river bjergene op og bruger dem som missiler i kamp. De vigtigste af bjergene er Himalaya, hvor toppen når op til paradiset. Himalaya spiller også en vigtig rolle, da mange hellige mænd, yogier og guruer bor her og udøver meditation. Man kan således finde yogis siddende og meditere i huler i Himalayabjergenes snedækkede områder. Et andet vigtigt bjerg er Meru. Dette bærer på dens top Brahma’s paradis, og fungerer som et centralt element i de 3 verdener.

Andre vigtige bjerge er:
Himavan, Mandara, Mount Kailasa, Parijat, Malyagiri, Govardhan (i Mathura), Kamagiri (i Assam), Shaktiman (i Madhya Pradesh) og Raiwatgiri (i Gujarat).

 

  • Hvad er nirvana?


I Indien har nogle floder fået en hellig status. Det skyldes at civilisationen i antik tid var koncentreret omkring floderne Ganga og Jamuna. Ganga floden var kendt for dets renhed og guddommelighed, og hinduerne tror, at et bad i den vil rense ens synder. Jamuna floden er kendt for dets hengivelse. Den 3. og mytiske flod Saraswati var også hellig i sin tid, hvor arierne boede i delstaten Punjab. Med tiden forsvandt Saraswati i Rajasthan.

Udover disse floder er disse floder også hellige: Godavari, Narmada, Sindhu (Indus floden i Pakistan), Kaveri, Sarayu, Gomati, Gandaki, Sabarmati, Tamsa, Chandarbhaga, Shipra og Kratmala.


Kilder:
http://www.himalayanacademy.com/basics/tenq/tenq_1.html
http://www.webonautics.com/mythology/factsinhindu.html