I Indien bruger man en krans, som består af 108 perler, eller også har man en tradition for at sige et mantra 108 gange. Nogle steder i Indien er der også hinduer der ofrer 108 kokosnødder i templet, hvis noget er sket, som de har ønsket. Tallet 108 har været et helligt tal i Indien i meget lang tid, og det er forklaret på mange måder. 

De gamle indere var fremragende matematikere, og tallet 108 kan være et produkt af en præcis matematisk beregning (f.eks. 1 i 1. potens x 2 i 2. potens x 3 i 3. potens = 108, da 1 x 1 = 1, 2 x 2 = 4 og 3 x 3 x 3 = 27, og at det til sammen giver: 1 x 4 x 27 = 108), som blev anset for at have en særlig numerologisk betydning.

aumAum er symbolet på essensen i hinduismen. Aum betyder enhed med Brahman, og det at forene det fysiske med det spirituelle. Det er også symbolet på Gud og hans 3 former som skaberen (Brahma), opretholderen (Vishnu) og ødelæggeren (Shiva) – Treenigheden (Trimurthi). 
Aum betragtes som den helligste stavelse, den første lyd fra Gud – og lyden hvorfra alle andre lyd opstår, om det så er musik eller sprog.

I Upanishaderne optræder denne hellige stavelse som en mystisk lyd, som er basis for alle andre hellige mantraer. Aum indeholder fortid, nutid og fremtid.