Vijaya Dasami er den 10. og sidste dag i Dussehra festivalen. Vijaya betyder sejr og Dasami betyder den 10. dag - dvs. sejren den 10. dag. Denne helligdag fejres i forlængelse af den 9-dage lange Navaratri festival i den hinduistiske Vikrami kalendermåned Ashwin (september/oktober).

Der er forskellige grunde til at Vijaya Dasami fejres, og to af dem kan læses herunder:

1. Ramas sejr over Ravana
ramaravanaPå denne dag i Treta Yuga dræbte Sri Rama (den 7. avatar af Vishnu) den store 10-hovede dæmonkonge Ravana, som havde bortført hans kone, Sita, til hans kongedømme på Sri Lanka. Sri Rama kæmpede sammen med hans bror, Laksmana, og abekongen Hanuman og hans abehær i 10 dage mod dæmonkongen Ravana. Efter sejren over Ravana tog Rama og hans hær tilbage med Sita til deres by Ayodhya, som blev oplyst med lys, og denne dag fejres som Deepavali (Diwali).
I Indien fejres denne dag bl.a. ved at dukker, der forestiller Ravana, Kumbhakarna (Ravanas bror) og Meghanad (Ravanas søn) brændes ved solnedgang. Desuden bliver der også udført nogle ritualer, der skal rense atmosfæren og miljøet i huset samt tilintetgøre og ofre de 10 dårlige kvaliteter, som bliver repræsenteret af Ravanas 10 hoveder:

1. Kama vasana (begær)
2. Krodha (vrede)
3. Moha (illusion/bedrag)
4. Lobha (grådighed)
5. Mada (for meget stolthed)
6. Matsara (jalousi)
7. Manas (psyke)
8. Buddhi (vækket sensibilitet)
9. Chitta (ukontrolleret sind)
10. Ahankara (ego)

2. Gudinden Durgas sejr over dæmonen Mahishasur
vijayadashami2En fortælling fra Skanda Purana handler om da asuraerne (dæmonerne) fik for meget magt og prøvede at erobre paradiset fra devaerne (halvguderne). En af asuraerne hed Mahishasur, som blev mere og mere stærk, og han lavede ravage på Jorden, og under hans ledelse lykkedes det asuraerne at overvinde devaerne.
Brahma, Vishnu og Shiva samlede derfor deres individuelle energi under ét, og dannede en intens energi/kraft (shakti), som viste sig i lyset i form af gudinden Durga.

Guderne gav Durga deres specielle våben, og med sine 10 hænder og ridende på en løve, kæmpede Durga mod Mahishasur i 9 dage, og den 10. dag lykkedes det hende at tilintetgøre Mahishasur.

Alt i alt fortæller Vijaya Dasami om det godes sejr over det onde, og at vi skal sejre over vores sind, så det kan kontrolleres. Desuden vil man kunne opnå succes med alt nyt, som man starter på denne dag - som f.eks. at lægge grundstenen til et nyt hus, åbne en ny forretning osv. Desuden bruger børn også denne dag til at starte undervisning i klassisk dans, musik og få velsignelse af deres undervisere.




Kilder:
http://www.panditjiusa.com/Dasara_Info.htm
http://www.swaminarayan.org/festivals/vijayadashmi/index.htm
http://www.indif.com/nri/festivals/dussehra.asp