"Expansion of Happiness is the purpose of Creation." 
                                               - Maharishi Mahesh Yogi
Slider

Saraswati Puja

saraswatiSaraswati puja fejes den sidste dag i navaratri. 
Saraswati puja, den rituelle tilbedelse af gudinden Saraswati, foregår hvert år på Vasant Panchami dagen i Magha-måneden i den indiske kalender. Det bliver fejret for at hylde Saraswati, gudinden for viden og lærdom. Hun fejres også i forbindelse med Navaratri, hvor de 3 sidste dage fejres for Saraswati. 

Saraswati puja fejres på Vasant Panchami-dagen, fordi man tror at Saraswati blev født denne dag.

Saraswati er skaberguden Brahma’s hustru, og hun er gudinden for visdom og viden. Hun er personifikationen af kunst, videnskab og dygtighed. Hun repræsenterer Sakthi. Kreativitet og inspiration, og viser sig når vejret er behageligt og naturen er i sin fulde glans. Det er sæsonen for inspiration og passion.



På denne dag lærer børnene at læse og skrive deres første ord, og dagen anses for at være en god dag at begynde på et barns uddannelse. De ældre børn sider og læser og skriver foran billeder af gudinden på denne dag.

Mange uddannelsesinstitutioner organiserer specielle ”andagter” denne dag. Den store indiske guru, Pandit Madan Mohan Malviya, lagde fundationerne til den verdensklasse akademiske institution, Kashi Hindu Vishwavidyalaya, på en Vasant Panchami.

Hellige folk og folk der har tilbøjelighed til åndeligt fremskridt betragter tilbedelsen af Saraswati med stor vigtighed. En konge bliver æret indenfor hans kongerige, mens en klog person bliver æret over hele verden. Derfor tillægger man også Saraswati en stor betydning. 

Overraskende bliver Vasant Panchami også fejret som den 2. vigtigste festival med samme glans som i Indien, i Lahore i Pakistan, selvom det er en hinduistisk festival. 

Den rituelle handling er, at man samles foran et billede/statue af Saraswati og beder om hendes velsignelse med visdom. Der bliver ofret blomster og tændt røgelsespinde og lys til gudinden, og de studerende anbringer deres bøger foran alteret.

Som med andre hellige dage, så spiser man kun vegetarmad denne dag, og i templerne lærer præsterne børnene at skrive mantraet ”Aum”. 

På denne dag er der også folk der udfører pitri-tarpan (en hyldest til deres afdøde forfædre’s sjæle), og nogle tilbeder også Kamadeva, kærlighedens gud, på Vasant Panchami. 

Saraswati repræsenterer foreneligheden af kraft og intelligens fra hvilken organiseret skabelse stammer fra. Hun besidder Vedaernes lærdom, hellige skrifter, dans, musikalsk magt og digtekunst. 

Hun åbenbarede sprog og skrift til menneskeheden. Saraswati siges at stamme fra den nu forsvundne vediske flod Saraswati. Denne flod er hendes kilde til hendes dybtgående forbindelse med flydende tilstand i alle aspekter. Hun udtrykker visdom, lykke, intelligens, næring, glans, tilfredshed, storartethed og hengivelse. 

Saraswati er datter af Shiva og Parvathi. Hendes 4 hænder repræsenterer 4 aspekter af menneskets personlighed i forbindelse med at lære; sind, intellekt, årvågenhed og ego. I den første hånd holder hun de hellige skrifter (Vedaerne), mens hun i den 2. hånd holder en lotus – der symboliserer sand viden. Med de 2 andre hænder spiller hun kærlighedens og livets musik på musikinstrumentet kaldet en veena. Saraswati er klædt i hvidt, der symboliserer renhed, og hendes transportdyr er en hvis svane, der symboliserer Sattwa Guna (renhed og diskrimination).


 


Kilde: 
http://spirituality.indiatimes.com/articleshow/446674.cms
http://en.wikipedia.org/wiki/Saraswati

© Hinduismen.dk - Template by JoomDev

Please publish modules in offcanvas position.