vishnu2Vishnu er den ene af guderne i Treenigheden. Han er opretholderen, og har derfor en vis status blandt de andre guder i Treenigheden. Grunden til at Vishnu har en særstilling er, at han repræsenterer den opretholdende aspekt af Brahman, og at han derfor er selveste Brahman.  Navnet Vishnu stammer fra ordet "Vish", som betyder "at spredes i alle retninger" , og derfor indbefatter han hele universet, da universet hele tiden udvider sig i alle retninger.  

Vishnu bliver også kaldt for Narayana, som betyder "den som dvæler i vandet". Ordet "nara" betyder "vand" og "ayan" betyder "bolig". Man mener i dag, at livet opstod i urhavet, og til dette var vand jo en nødvendighed. Derfor er Narayana også en vigtig gud i Treenigheden.

Vishnu har taget forskellige avatarer på Jorden. Dem kan du læse mere om under "Vishnu's 10 avatarer".

Vishnu afbildes ofte i en lidt blålig farve (universets farve) liggende på den mangehovede slange Sheshnag/Ananta, der hviler på ur-oceanets bølger. Vishnu har 4 arme, hvilket generelt er et symbol på, at Gud har mange funktioner på samme tid.

I den ene hånd holder han et konkylie. Denne tillægges flere symbolske betydninger, men i Upanishaderne fortæller Vishnu selv, hvilken mening den har. Han fortæller, at konkylien er et symbol på den skabende energi. Man mener også at konkylien er et symbol på forbindelsen mellem Vishnu og urhavet, og konkyliens brug som musik-instrument som skal minde om urhavet. På den anden side symboliserer konkylien også de 5 elementer og konsekvent kilden til manifestationen.

I en anden hånd holder han en lotus. Denne symboliserer den maya (illusion)-verden vi lever i. Den er også et symbol på den spirituelle udvikling og den kosmiske harmoni. Den symboliserer også livets opståen fra urhavets uendelighed.
Det at lotus-knoppen åbner sig repræsenterer erkendelsen af de muligheder der findes i menneskets "frø".

I en anden hånd holder han en diskus (Sudarshan Chakra). Denne symboliserer sindet og dets spredning og frihed. Den er også et symbol på solsystemet, og et klassisk billede på Vishnu som den overlegne, den forenende og den intellektuelle tendens hos mennesket. Den repræsenterer også kraften som ødelægger uvidenhed og mørke, og er samtidig et symbol på solen og et dræbende våben, som dræber det onde ved oplysning.

I den sidste hånd holder Vishnu et scepter, som symboliserer styrke og myndighed.

Vishnu har tusinder af navne, som symboliserer de mange aspekter han har. Blomsterkransen omkring Vishnu's hals er et symbol på gudsdyrkelse. De værdifulde sten omkring hans hals er et symbol på at han opfylder sine troendes ønsker, og hans krone er et symbol på den guddommelige kraft og den Højstes myndighed. Vishnu's 2 øreringe er et symbol på den skabende krafts dobbeltnatur.

vishnuoglaksmi4

Vishnu ses i gult tøj. Den gule farve er associeret med det jordiske liv, og symboliserer derfor hans inkarnationer som en mand, der kæmper for retfærdighed og ødelægger af det onde.

Vishnu, the Preserver, sustains the whole creation and has the power of manifesting himself under numerous forms. In the great Cosmic Ocean, He sustains both the sun of the infinite and the eternal spirit of existence, which is the master of the universe. 
- Vishnu Purana

Vishnu er gift med Laksmi - gudinden for rigdom og velstand. De bor på bjerget Meru, og de har i modsætning til de andre guder (Brahma og Shiva) ikke nogle børn, da alt det skabte er deres børn. Historien om hvordan Laksmi blev Vishnu's hustru, kan du læse mere om under beskrivelsen af Laksmi.

Vishnu bruger som transport gennem himmelrigerne Garuda, en menneske-fugl, der er udstyret med udsædvanlig kraft, og som spreder mod og vedisk viden.

Vishnu er menneskehedens og dharma's vogter. Hver gang menneskeheden forfalder og adharm (uretfærdighed) og ondskab tager overhånd på Jorden, tager Vishnu ned på Jorden i form af en avatar, der passer til den tidsalder, for at redde verden, og for at bringe menneskeheden tilbage til retfærdighedens vej (dharma) og pligt. Den Almægtige menes at have 16 "Kalas", og Vishnu kan komme i så mange avatarer i den enkelte periode. Hele den Højeste Sjæl tager ikke ned på Jorden, men en lille del, der er fuldkommen i sig selv, tager ned på Jorden. 

Bhagwat Puran taler om 22-39 avatarer af Vishnu, hvor han har mødt menneskeheden ansigt til ansigt. De fleste af hans avatarer skyldes Brahma og Shiva, der er meget tilbøjelige til at give velsignelse til alle, der beder til dem - uanset om det er mennesker, halvguder eller dæmoner. Når Brahma eller Shiva kommer til at give velsignelse til dæmoner, som dermed kommer til at plage menneskene og halvguderne, bliver Brahma/Shiva nødt til at bede Vishnu om hjælp. I dag accepterer man kun Vishnu's 10 avatarer, hvor de 9 allerede har fundet sted. Vishnu's 10. avatar i form af Kalki kommer når Jordens sidste tidsalder, Kali Yuga, får en ende. Det kan man læse mere om under "Kali Yuga - den sidste tidsalder".


Her er en kort oversigt over Vishnu's 10 avatarer;

Nr.

Avatar-navn

Form

1

Matsya

Fisk

2

Kurma

Skildpadde

3

Varaha

Vildsvin

4

Narsimha/Narsingh

Løve

5

Varmana

Dværg

6

Parasurama

Kriger

7

Ram/Rama

Helt/den perfekte mand

8

Krishna

Fortalte om livets sandhed i Bhagavad Gita.

9

Buddha

Lærte menneskeheden om askese og ahimsa.

10

Kalki

Den kosmiske ridder af åbenbaringen. Er endnu ikke kommet.


Du kan læse mere om Vishnu og hans 10 avatarer under "Vishnu's 10 avatarer".

 

vishnu6




Kilder:
http://1stholistic.com/Prayer/Hindu/hol_Hindu-vishnu.htm
Om Lata Bahadur: Gods of hindus.