brahma1Brahma er skaberguden. I Rig Veda står der, at universet blev skabt da Brahma kom ud af det gyldne æg, Hiranyagarbha, som opstod som et uendeligt lille rum efter den Højestes (Brahmans) ønske. Brahma lå i ægget i et år, hvorefter han delte det i 2 dele. Den øverste del af ægget blev til Paradiset, mens det nederste blev til universet, og mellem disse 2 dele var rummet Brahmand (ordet brahmand stammer fra ordet "brish", som betyder "udvidelse", dvs. et rum som altid udvider sig). Dette viser at skabelsesberetningen i hinduismen stemmer meget overens med "Big Bang"-teorien. 

Brahma afbildes ofte som siddende i en lotus, som har sin rod i Narayanas navle, og som kommer frem, når Narayana (Vishnu) ønsker at skabe verden igen efter Maha Yuga, hvor kun Narayana er tilbage - hvilende på slangen Adishesh som flyder på universets ocean i fuldstændig harmoni med "Ham selv" mens alt andet er indesluttet i "Ham".
Men når Satya/Kriti Yuga skal starte igen manifesterer Narayanas skabende kraft sig i form af Brahma for at bringe liv igen. Brahma afbildes ofte med 4 hoveder. Engang havde han 5 hoveder. Der er 2 forskellige fortællinger om hvorfor han har så mange hoveder.

Den ene fortælling fortæller, at Brahma kun havde ét hoved da han kom ud af navlen på Narayana. For at skabe behøvede han også en kvindelig form, så han skabte en kvinde med navnet Satyaroopa ud fra hans egen krop.

 

Satyaroopa havde hundrede former og hundrede ekspressioner, og hun var meget smuk. Brahma forelskede sig i hende, og kunne ikke tage øjnene fra hende. Satyaroopa blev forvirret og genert, og prøvede at flygte fra hans stirren. Så Brahma skabte 3 hoveder mere for at kunne se hende ligemeget hvor hun var. Men Satyaroopa steg op til himlen, så Brahma skabte et hoved mere, som kunne se opad, men den brændte Shiva's 3. øje væk, da Brahma engang talte nedsættende om Shiva.

Den anden fortælling fortæller at Brahma følte sig alene på lotusblomsten. Han kiggede sig omkring, og opdagede at han havde 4 hoveder, som kunne se ud til alle verdenshjørner. Brahma så ikke andet end endeløs hav omkring sig, og den eneste lyd han kunne høre var bølgernes, som han syntes lød som "tap". Brahma mediterede derefter i 100 år, og var opsuget i det her "tap", hvor han tilsidst fandt det han søgte. Han så Narayana hvilende på den mælkehvide slange Adishesh, og han fandt ud af, at han var "Purush" (den enevældige), og hvad der var ventet af ham mens han blev opfyldt med visdom. Han begyndte straks at lovprise hans anden form som Narayana. Narayana sagde til Brahma; "Jeg har givet dig opgaven med at skabe verden og alt levende". Brahma ville gøre som Narayana bad om, så han forlod lotusblomsten.

brahma5Af Brahmas sind blev 4 rishis (vismænd) med navnene Sanaka, Sanada, Sanatana og Sanat Kumar født, og Brahma beordrede dem til at fortsætte med at skabe, men det nægtede de 4. De ville kun have salighed, men ville ikke have noget med verdens problemer at gøre. Det gjordet Brahma meget vred, men kunne ikke gøre noget ved det. Han holdte sin vrede tilbage, men den kom frem i form af en rød-blå grædende baby fra hans forhoved, men det var ikke den slags som Brahma havde tænkt sig at skabe. Det grædende barn fik navnet Rudra, og han skulle "bo" i hjertet, i sanserne, i skyerne, i luften, i ilden, i vandet, i jorden, i solen, i månen eller hvor vreden nogle gange kan tage over. "Du har frihed til at skabe alt i dit billede", fortalte Brahma til Rudra. Rudra er den som vi i dag opfatter som Shiva.

Brahma skabte derfter 10 sønner ud fra ham selv. De 10 sønner hed; Atri, Ancras, Pulustrya, Kratu, Brighu, Daksha, Marichi, Vasistha, Narad-Dharm og Adhram. Brahmas skygge blev til Kardam. Brahmas krop og sind blev til hele verden. Hans 4 hoveder blev til de 4 Vedaer (de hellige skrifter/viden som Brahma holder i sin ene hånd på billedet).

Brahma delte derfter sin krop i to, og den ene blev til en mand og den anden til en kvinde. Manden hed Soayambhu Manu (den selv-skabte - dvs. Brahma). Kvinden hed Satapoora - også kendt som Saraswati eller Savitri. Soayambhu og Satapoora fik 2 sønner og 3 døtre. De 2 sønner hed Puyavarte og Utanapada, og de 2 døtre hed Akruti, Prasuti og Devahuti.
Akruti blev gift med en rishi med navnet Ruchi. Devahuti blev gift med Kardan og Prasuti med Daksh. De børn de fik befolkede senere hele Jorden.
Denne teori ligner meget den, der også findes i kristendommen med Eva der bliver skabt ud af Adam etc. 

Soayambhu Manu spurgte sin fader Brahma hvor de skulle leve, da jorden var dækket af vand. Brahma henvendte sig til Narayana for hjælp, og det var på det tidpunkt at Narayana tog sin 3. avatar som varah (vildsvin) og bragte moder jord på sine 2 horn fra havets dyb. På vej op til overfladen måtte han kæmpe mod dæmonen Hirnayaksha i lang tid, og bragte derfter jorden til overfladen, og overbragte administrationen af Jorden til Vishnu - opretholderen. Fra den tid har Brahma ikke så meget med styringen af det han har skabt at gøre, men han er der altid og er altid velvillig til at bevillige velsignelser til dem som inderligt beder til ham og mediterer - uanset om det er et menneske, en dæmon eller en halvgud (devta). Dette har næsten altid ført til at Brahma bliver nødt til at bede Vishnu om hjælp, fordi han har givet velsignelse til en ond person/dæmon, som derfter forårsager problemer for menneskene/halvguderne i kraft af den velsignelse som det onde har fået. Brahma kan ikke blande sig i adminstationen af de 3 verdener/de 3 sidste tidsaldre, da Vishnu har kontrol med disse, og har domsmyndigheden.

Brahma har 4 hænder, hvor han i den ene holder en Kamandal, en rosenkrans/meditationskæde i den anden og de 4 vedaer i den 3. hånd. Brahma's vahan (køretøj) er en gås. Brahmas kone er visdommens gudinde Saraswati.

Tiden i hinduismen regnes efter Brahma's dag og nat, hvor både dagen og natten varer 4.320 mio. menneske-år. Det er 360 sådanne dage og nætter som udgør ét år af Brahma's liv. 1000 Maha Yugas former én dag af Brahmas liv, mens 1000 Maha Yugas former én nat af Brahmas liv. Derefter bliver ALT "absorberet" af Narayana, hvorefter Brahma igen kommer ud af en lotus af Narayanas navle. Vi er i dag i Brahmas 51. år.

lifeofbrahma

I dag bliver Brahma ikke tilbedt så meget, og der findes kun ét tempel til ham i hele Indien. Dette tempel er i Pushkar i delstaten Rajasthan. Grunden til dette skyldes denne fortælling;

En dag var Brahma ved at gøre en stor yagna ("ofring") klar i Pushkar (i Rajasthan), og ventede på sin kone Saraswati, som skulle sidde ved hans side under ofringen. Men Saraswati brugte meget tid på tøjet, håret etc., og det gjorde Brahma meget irriteret. Da Brahma kunne se at tiden var ved at gå for ofringen, nedkaldte han Gayathri (det helligste mantra), som tog form som en smuk kvinde. Brahma blev gift med Gayathri (for det var kun en hustru som måtte sidde ved hans side under ofringen), og ofringen kunne nu gå i gang. På et tidspunkt ankom Saraswati, og hun blev meget vred, og sagde; "Fra nu af skal ingen tilbede dig mere i de 3 verdener/tidsaldre undtagen i Pushkar, og du vil miste din glans som Gud i menneskenes og halvgudernes øjne, selvom du er den første i den hellige Treenighed!". Brahma prøvede derefter at berolige Saraswati, men det kunne han ikke, og hendes ord blev ved magt. 

I dag tilbeder de fleste hinduer Vishnu (opretholderen) og Shiva (ødelæggeren). Man tænker ikke så meget på den, der har skabt, men mere på dem der har betydning for vores liv. Brahma er skaberen, og han ødelægger aldrig. Han giver også velsignelser til dem der beder til ham - uanset hvem det er, og dette er også grunde til at der er så meget kaos og ondskab i denne verden, da også dæmoner får hans velsignelse, hvis de beder ham om det. Det er derfor at Brahma altid må bede Vishnu om hjælp. 

Brahma må ikke forveksles med Brahman. Brahman er navnet for den Umanifesterede Almægtige, som Brahma er et aspekt af som skabende kraft.


 


Kilder:
http://1stholistic.com/Prayer/Hindu/hol_Hindu-brahma.htm
Om Lata Bahadur: Gods of hindus.