Guderne i hinduismen ses ofte med et dyr, som er deres køretøj. Men de har en dybere mening, og symboliserer egentlig forskellige energier, som eksisterer i universet og i mennesket. Hver gud eller gudinde står for en bestemt energi, som de rider på og kontrollerer.
Disse energier er til stede i mennesket, - mest som vilde dyrenergier, som man skal kontrollere og udnytte på en sådan måde, så man kan gå fra et lavere jeg til en højere guddommelig bevidsthed i personen. 
For at gøre dette, skal personen formilde forskellige guder, som afhængigt af vedkommendes bøn vil stige ned i eller opstå i personens bevidsthed for at hjælpe personen med at kontrollere dem.

 

 

Guddommelighed   Køretøj 
Ganesha  Mus
Brahma  Svane
Vishnu  Garuda (ørn) 
Shiva  Nandi (tyr) 
Indra  Airavatha (elefant) 
Agni  Ram 
Vayu  Tusindvis af heste, antiloper og løver. 
Varuna Svaner, krokodille eller makara. 
Surya  En stridsvogn drevet af 7 heste. 
Skanda Kumara  Påfugl 
Saraswati  Påfugl eller svane. 
Laksmi Ugle 
Parvathi/Durga  Løve 
Maheswari  Tyr 
Vaisnavi  Ørn 
Kaumari  Påfugl 
Brahmi  Svane 
Aindri  Elefant 
Kama  Papagøje, gøg eller svane. 
Soma  En-, to- eller trehjulet stridsvogn trukket af 10 heste. 
Mangala  Ram 
Budha  En vogn trukket af 4 heste. 
Brihaspathi  Gylden stridsvogn trukket af 8 heste. 
Sukra  8 heste. 
Sani  Grib, krage, bøffel eller en stridsvogn trukket af 8 heste.
Rahu Sort løve. 
Kethu  Grib 
Kubera  Skuldrene af en mand eller en vogn trukket af mænd, elefant eller ram.
Yama Han bøffel.
Nritti Æsler, løve, mand. 
Ishana  Tyr 
Ganga  Krokodille 

 

Tabellen er fra http://www.hinduwebsite.com/hinduism/essays/animals.asp

Foruden i hinduismen, optræder dyr også som guddomme i buddhismen og jainismen, og som i hinduismen også som dekorativ kunst og arkitektur på templernes mure. Før Mahayana buddhismen blev populær, blev Buddha symbolsk afbildet som en elefant.
I følge nogle hinduistiske skoler, er der ingen forskel på mennesker og andre livsformer. De mener, at alle former for liv, herunder planter og dyr, er manifestationer af Gud, og er begrænsede væsener (jivas), der besidder deres egen sjæl. Selv mikroorganismer har deres egen sjæl. Forskellen på de forskellige livsformer ligger i deres fysiske krop, antallet af principper (tattvas), kvaliteter (gunas), elementer (mahabbhutas) og sanser. Jivas er omfattet af begrænsninger af deres bevidsthed og kapacitet foranlediget af Prakriti (det som giver form/energi) eller naturens aktivitet. Når jivas genvinder deres sande bevidsthed og overvinder deres begrænsninger, bliver de befriet. 

I Saivismen (den del af hinduismen som tilbeder Shiva som den øverste Gud) mener man, at alle levende væsener er dyr (pasus), og at Shiva (pathi) er herre (pasupathi) over dem. Alle pasus er differentieret af Shiva i individuelle væsener, der er underlagt egoisme, illusion og karma. Når de overvinder disse bindinger og indser deres sande bevidsthed, bliver de befriet.

I følge hinduismen er dyr ikke mindreværdige væsener, men de er manifestationer af Gud på den nedre skala af udviklingen i forhold til mennesker. Dyrene indeholder en gnist af det guddommelige, og kan evt. blive menneskelig og opnå frelse ligesom os. 
Menneskeligt liv er unikt og værdifuldt, da det kommer efter mange liv, der har eksisteret i de lavere udviklingsformer. Hvis mennesket ignorer muligheden for at opnå frelse, kan de risikere at blive genfødt i en lavere udviklingsform som f.eks. dyr igen. 

Videnskab om dyr
I oldtidens Indien blev dyr brugt til forskellige formål, som f.eks. husdyr, i militæret, i handels-, militær- og medicinsk øjemed. 
Hinduistiske skrifter nævner brugen af køer, får, okser, bøfler, næsehorn, kameler, elefanter, fugle, orner, grise, hunde, slanger, fisk, tigre, løver og mange mystiske væsener. Dyrene blev brugt i handel og erhverv, jagt, dyrkampe, spil, forsvar, transport, offer ceremonier, medicin, og som gaver og mad. For eksempel blev slangegift eller slanger brugt til at dræbe fjender. 
Videnskab om dyr (Pashu Vidya) omhandler forskellige aspekter om dyr, hvordan de kan tæmmes, hvordan de kan trænes og bruges til forskellige formål. De blev inddelt i grupper efter deres oprindelse, anatomi, antal ben, antallet af sanseorganer, kost, adfærd, dominerende kvalitet (gunas), levesteder osv. 
Folk troede at dyrene havde evnen til at kommunikere på et kryptisk sprog, og at de kunne kommunikere med guderne, og i den hinduistiske mytologi finder man eksempler på dyr, der forsøger at tilegne sig åndelig viden fra oplyste åndelige vejledere ved at sidde og lytte til deres samtaler. 
Dyr såsom køer, firben, krager, katte, gribbe og ugler blev brugt til at læse om fremtiden og gode og dårlige tegn. Der var også en del af Pashu Vidya der beskæftigede sig med den medicinske nytteværdi af nogle af dyrenes dele og produkter. 

Dyr i historien
Udgravninger ved Indus-dalen i Pakistan viser, at dyrene havde spillet en vigtig rolle i den religiøse og i det økonomiske liv blandt Indus folket. Indus folket tæmmede køer, bøfler, får og tyre og tilbad muligvis dyr sammen med modergudinden og en prototype af Shiva, der er afbildet på segl, hvor han sidder i en mediterende stilling omgivet af dyr. Desværre har man ikke kunnet afkode Induskulturens symboler endnu, så man ved ikke så meget om hvordan de levede eller gjorde. 
Den vediske civilisation værdsatte kvæg som rigdom og foretrak at modtage dem som gaver. Skrifterne beder ofte om at donere kvæg til brahminerne ved enhver lejlighed. Men de var ikke meget for at tilbede dem som guddommelige. 
De anvendte dyr for mælk, smør, læder, medicin, som byttehandel, gaver, til madlavning og ofre. De tidlige vediske mennesker ofrede køer, får, okser, bøfler og heste. De beskyttede deres landbrug fra fugle, skadedyr og insekter, og nedlagde dyr både i deres fritid og for at beskytte deres landsbyer og kvæg. Som tiden gik, blev ofringsceremonier mere og mere symbolske med undtagelse af heste ofringer. Køer blev hellige dyr, der ikke måtte dræbes på grund af religiøse og økonomiske grunde.

Brugen af dyr i krigsføring
Elefanter og heste udgjorde en væsentlig del af en konges militære magt. De græske historikere talte 4000 heste, 300 stridsvogne og 200 elefanter i hæren, der tilhørte Porus, er regerede et lille fyrstedømme i Punjab regionen. Dyrene blev enten brugt i krigsførelse eller som transportdyr. 
De hinduistiske lovbøger erklærer, at det er kongens ansvar at beskytte sit folk fra vilde dyr og pest. Brand, oversvømmelser, pest, hungersnød, rotter, slanger, tigre og dæmoner, skulle befolkningen også beskyttes imod. 
Efterhånden som hinduismen blev mere og mere dyrket, ændrede folket deres syn på dyr og fik medfølelse for dem. 

Guddommelige dyr
Hinduismen har mange eksempler på guddommelige dyr. Vishnu tog f.eks. først form som en fisk, derefter en skildpadde og det næste som et vildsvin, da han kom ned på Jorden. 
Shiva tog én gang form som Sharabha, et mystisk monster, med flere horn, ben og spidser i stedet for hår. 
Hanuman er en abegud, som hjalp Rama i det episke digt Ramayanam. Foruden Hanuman var der en mytisk fugl, Jatayuvu, der mister sit liv, da den redder Sita fra Ravana. Desuden drager aber, bjørne og andre dyr mod Sri Lanka, hvor den onde konge Ravana holder Sita fanget. Disse dyr bygger en bro til Sri Lanka, og hjælper Rama med at bekæmpe Ravanas hær og redde hans hustru Sita. Denne historie er en påmindelse om, at Gud ikke skelner mellem dyr og mennesker i den universelle ordning, og at alle levende væsener er ligeværdige, men som spiller forskellige roller. 
Lykkeguden Ganesh er en elefant, mens der også findes en mangehovedet slange, Adi Shesha, som Vishnu hviler på.


 


Kilder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Hamsa_bird
http://www.khandro.net/animal_birds.htm
http://www.koausa.org/Gods/God10.html
http://www.koausa.org/Gods/God6.html
http://www.koausa.org/Gods/God8.html
http://www.hinduwebsite.com/vehicles.asp
http://en.wikipedia.org/wiki/Garuda
http://hinduism.about.com/library/weekly/aa052801a.htm