Hinduer tror på reinkarnation – en tro om at sjælen er udødelig og lever flere livsperioder i den ene krop efter den anden. Sjælen er nogle gange født i en menneskekrop, nogle gange i en dyrekrop og nogle gange i en plante osv. Hinduer tror på, at alle livsformer har en sjæl, og at alle sjæle har en chance for at eksperimentere livet i forskellige former. 

Den hinduistiske tradition bygger på eksistensen af universets cykliske natur og alt som det indeholder. Kosmos følger en cyklus indenfor en ramme af cyklusser. Det skabes og det går til grunde, men det repræsenterer kun én omgang i tidens cyklus. Ligesom universet følger denne cyklus af skabelse og ødelæggelse, så følger sjælen (atman) også dens egen version af cyklus kaldet samsara – en cyklus af genfødsler hvor hver sjæl bliver gentagne gange genfødt.

 

Samsara (ord på sanskrit) betyder ”den gentagne passering af sjæle gennem forskellige verdener”. Det vil sige at samsara betyder at man går igennem en cyklus af gentagne fødsler og død. Med indflydelse af karma, bevæger sjælen sig op eller ned af genfødslernes hjul.


Samsara-konceptet er først omtalt i Brihadaranyaka Upanishad. 

Samsara-overbevisningen er tæt knyttet til hinduernes tro på karma. Karma-loven siger, at enhver handling har en årsag, så der kommer altid en modreaktion på en handling, som er umulig at undslippe. Karma er årsagen til vores særlige skæbne, og det er naturens lov som sikrer, at vi bliver hvad vi tænker eller gør. Uheld i vores nuværende liv er resultatet af vores handlinger i vores tidligere liv. Man kan ikke ved hjælp af selvmord undgå karma.

Vores handlinger i vores nuværende liv bestemmer vores skæbne i vores næste liv, og bevidstheden menes at være karmas hukommelse.

Døden har en nøglerolle i denne cyklus, og den er den sidste samsara – og omtales ofte som ”det sidste offer”. 

Ifølge Bhagavad Gita antager sjælen en krop så længe det kræves at det lever og handler. Kun ved moksha kan man blive befriet af genfødslernes kredsløb. 

Bhagavad Gita lærer os også, at vores handlinger ikke nødvendigvis producerer en negativ karma hvis vi handler objektivt, så at vi er ubekymrede over belønningerne for vores gerninger. Disciplinerede handlinger er vejen til sandhed (dharma) og vejen til brahman. Ved at ofre hver vores handling, tanke og ord til brahman, vil dårlige effekter af karma blive ophævet og sjælen (atman) vil blive fri for egoistisk begær. 

Ifølge hinduismen er målet for mennesket at blive fri af genfødslernes kredsløb. Denne frihed kaldes moksha eller mukti på sanskrit. 

Man kan kun opnå moksha gennem erkendelse af Gud. Moksha er enden på cyklus af fødsler og død, og er det 4. og sidste mål. Man opnår moksha ved at overkomme uvidenhed og begær. Det er et paradoks, at det at overkomme begær også inkluderer at overkomme begæret for at opnå selve moksha. Moksha kan opnås både i dette liv og efter døden. 

Hinduismen forkynder, at den ultimative løsning på livets basale problemer er at blive befriet fra karma og opnå frihed fra genfødslernes cyklus. 





Kilde:
http://1stholistic.com/Prayer/Hindu/hol_Hindu-samsara-and-karma.htm