Døden er et emne, der findes i alle religioner. Troen på reinkarnation, hvor sjælen bliver genfødt igen og igen på Jorden er et af fundamenterne i hinduismen. Døden bliver set som et naturligt aspekt i livet, og der er utallige episke historier, hellige skrifter, vediske vejledninger, som beskriver hvorfor døden eksisterer, hvilke ritualer der bør udføres i forbindelse med død, mange mulige destinationer for sjælen når den forlader Jorden m.m. Hvad mennesket bliver genfødt som afhænger af hvordan de har været som mennesker og hvilke tanker de har haft i det forrige liv.
Målet for en hindu er at overkomme genfødslernes kredsløb og blive forenet med Gud.

De mennesker, der har været gode mennesker i det her liv, men som endnu ikke har opnået moksha, bliver sendt til de himmelske riger, hvor de afventer deres skæbne. De bliver ikke straffet for noget, og venter kun på at blive genfødt til et godt liv på Jorden.

Den hinduistiske lærebog Arthasastra, der stammer fra det andet århundrede f.kr., beskriver detaljeret om de riger, der er frygtindgydende, og hvor det er, at de mennesker, der har været onde i det her liv, kommer til. Dødsguden Yamas frygtindgydende, ildelugtende og hårdhjertede mænd, der har hammer og stridskøller i hænderne tager ned for at hente disse onde menneskers sjæl, som forlader deres krop med skælven, skrig, frygt og smerte. Deres sjæl får en elendig rejse til de frygtindgydende riger. Deres sjæl tager desuden form i en krop, som er affødt af deres dårlige karma, så de kan blive tortureret.
De onde personer bliver genfødt igen på Jorden som dyr (f.eks. orme og insekter), og når den onde person igen bliver genfødt som et menneske, bliver det i en form, hvor vedkommende bliver foragtet, eller som pukkelrygget, dværg osv. indtil vedkommende igen optjener god karma til et bedre liv i næste liv.

De personer der lever i askese, meditation og nåde kan se frem til muligheden for at nå frem til Brahmaloka, som er den øverste af alle de himmelske riger. Her siges skaberguden Brahma at holde til, og her hersker en atmosfære med intens åndelig atmosfære, hvor folk lever et liv uden sygdomme, uden at blive gammel, uden død, og nyder uforstyrret lyksagelighed i kammeratskab med Gud. De bliver ikke genfødt igen på Jorden, fordi de har overvundet begær. Selvom de oplever en form for individualitet, oplever de også en enhed med Brahma.

Yama's dødsrige
I hinduismen eksisterer et dødsrige, som bliver ledet af Yama. Han var den første dødelige der fandt vej til dødsriget efter sin død, og blev derfor den der viser vejen for alle andre, der dør, og herskeren af dødsriget. Han bliver kaldt Kong Yama og beskrives i de hellige vediske skrifter fra omkring 1500-1000 f.Kr. Rig Veda skriver, at alle der har været gode mennesker, vil få adgang til Yamas paradis, og opnå alle paradisets goder. Yama siges at have to hjælpere i form af to hunde, som beskrives som "4-øjede vogtere over stien, og som holder øje med mennesket", og Yama rider på en bøffel. Yamas dødsrige beskrives som et godt sted at komme hen, og Yama siges at være den der dømmer mennesket efter dets karma. Opholdet i dødsriget er kun midlertidigt indtil man igen bliver genfødt på Jorden.
Dødsguden Yama findes også i de buddhistiske skrifter i Kina, Tibet og Japan, hvor han spiller en mindre rolle, som den der beskytter det sted, hvor de døde de lever.
Ligbrænding
Hinduer bliver ofte brændt i stedet for at blive begravet. Grunden til dette er, at ligbrændingen frigør sjælen fra eksistensen på Jorden i form af kroppen, da den astrale krop vil dvæle så længe den fysiske krop stadig er synlig. Hvis kroppen ikke bliver brændt, vil sjælen blive i nærheden af kroppen i dage eller måneder. Lig af børn, der endnu ikke er blevet navngivet, bliver ofte ikke brændt, da de bliver givet tilbage til jorden.

 


Kilder:
http://www.religion.dk/artikel/371966:Spoerg-om-hinduisme--Hvordan-blev-Yama-doedsgud
http://www.mailerindia.com/hindu/veda/index.php?death
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/651461/Yama